I aften: Klubudvikling med DS

DS inviterer til en temaaften om klubudvikling for Isefjordskredsens klubber i Roskilde den 20. Marts. Der vil som optakt til temaaftenen blive afholdt Generalforsamling i Isefjordskredsen.

Stiller I også spørgsmål som disse engang imellem:

Drømmer I om mere liv i Sejlklubben?
Vil I gerne være flere frivillige til at løse opgaverne?
Er der yngre medlemmer nok i Sejlklubben?
Har I en plan for hvor klubben skal hen?

Med udgangspunkt i Klub og medlemsundersøgelsen Havets Motionister og ny viden fra DGI projektet Danmarksmesterskabet i Klubudvikling, præsenterer Dansk Sejlunion en række bud på hvor man kan begynde, eller hvordan man kan fortsætte, arbejdet med klubudvikling. 

Temaftenen præsenterer også en fortælling fra en Klub, der er lykkedes godt med at sætte udvikling på dagsordenen:

Rejs tilbage til rødderne og få bedre aktiviteter og flere medlemmer

I Nordjysk Windsurfing Klub har man fordoblet antallet af aktive medlemmer siden 2015. Hør om hvordan genopdagelsen af klubbens DNA, har ændret alt fra medlemssyn, kontingentmodel, synlighed, aktiviteter, udstyr, organisation og ledelse. Præsenteres af Bent Ulrik Niss, Formand Nordjysk Windsurfing klub

Målgrupppen for mødet er bestyrelsesmedlemmer, udvalgsaktive og medlemmer i øvrigt der er nysgerrige på emnet. 

Mødet starter kl. 18.30 og slutter kl.21.45. Der bydes på kaffe og lidt sødt. Deltagelse er gratis. Adressen er: Roskilde Sejlklub, Strandgade 12, 4000 Roskilde