May
5
11:30 AM11:30

Standerhejsning

Traditionen tro er der standerhejsning

i

Frederikssund Sejlklub

 Lørdag den 5. maj kl. 11.30

FD standerhejs.jpg

Traditionen tro byder formanden velkommen hvorefter vores smukke stander hejses op under sang.

Efterfølgende byder bestyrelsen på FD’s vegne på en grillet pølse med brød samt en vand eller øl.

Vi håber mange vil benytte lejligheden og holde en pause i klargøringen af båden og komme forbi, for at hilsen på såvel gamle som nye medlemmer.

 

Vel mødt

Bestyrelsen og Kabyssen

View Event →
Jun
16
to Jun 17

Sjælland Rundt På Indersiden

Prøv en herlig weekend med

Sjælland Rundt På Indersiden 16.-17. juni 2018

Kap- og tursejladsen Sjælland Rundt På Indersiden (SRPI) er en af Danmarks sjoveste, flotteste og mest fremgangsrige sejladser. Der sejles ca. 84 sømil i det smukke fjordlandskab i Roskilde Fjord og Isefjorden. Siden 1996 er sejladsen vokset fra seks deltagere til langt over hundrede både.

  • Jo flere vi er, jo sjovere bliver det!
  • Sejladsen er åben for alle - udenfjords deltagere er meget velkomne
  • Start og mål tæt på din hjemhavn - vælg mellem ni steder langs banen
  • Et par herlige dage for kapsejlere, tursejlere og sejlerskoler
  • Kapsejlads for dem, der er bidt af konkurrencemomentet
  • Tursejlads for sejlbåde, der mest er med for hyggens skyld
  • Motorbådssejlads med opgaver, hygge og konkurrencer undervejs
  • Hobiecats har deres eget spændende løb i flere etaper
  • En afslappet atmosfære med tid til socialt samvær og overnatning i havn
  • Kåring af årets sejlerskolebåd, samt singlehand og doublehand sejlads
  • Præmier/gaver til alle med indsendt logbog
  • Stor sejlerfest og præmieoverrækkelse sidste weekend i august
  • Tilmelding senest 1. juni

Online tilmelding via www.srpi.dk/srpi foretrækkes, men du kan også printe et tilmeldingsskema fra hjemmesiden.

Startgebyret kr. 250,- kan overføres til regnr. 9243 kontonr. 4577 612 051. Ved online betaling 'identificeres' din betaling med bådens navn.

www.srpi.dk/srpi

Se mere på hjemmesiden, eller kontakt: Flemming Krag Rasmussen, 40504109, plads 318

View Event →

Apr
12
7:30 PM19:30

Youht Vikings

Mads Emil Lübech (”Smil” blandt sejlervennner) fra Sejlerlandsholdet kommer og fortæller om Youth Vikings og Youth American Cup 2017.

Foredraget er for alle aldre der ønsker at blive inspireret, og ikke mindst for de yngre der bliver introduceret til spændende sejlsportsopblevelser på ”den store klinge” samt et indblik i den semiprofesionelle og profesionelle sejlerverden. Foredraget giver samtidigt et indblik i verdens ældste fortløbende sportsbegivenheds historie.

Youth Vikings Denmark var de danske repræsentanter ved Red Bull Youth America’s Cup 2017 på Bermuda. Hør historien om hvordan det lykkedes en gruppe unge danskere at deltage i den nyligt opstartede ungdoms udgave af verdens ældste sportsbegivenhed - America’s Cup!

Projektet blev startet og kørt af de unge vikinger selv, og nu er de tilbage for at fortælle om de oplevelser der er forbundet med deltagelsen i så stort et projekt samt en så eksklusiv begivenhed.

En historie om en gruppe danske talenter på den helt store sejlsportsscene
View Event →
Apr
5
7:00 PM19:00

VETUS on-line

Kære sejlere
Vi har hermed fornøjelsen, at invitere til klubaften med VetusOnline.com

På aftenen vil du få et oplæg omkring Vetus kvalitetsprodukterne krydret med ’Hands-On oplevelse’ og svar på dine spørgsmål.
Og så er der kage til.
VetusOnline.com er totalleverandør af bådsystemer; Komplette systemer samt enkelte dele til systemer som f.eks.: Toilet, ferskvand, aksel, ventilation, motor, det elektriske, vindue, udstødning, anker, brændstof, styring, manøvrering, komfort m.fl.

Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Frederikssund Sejlklub

View Event →
Mar
12
7:00 PM19:00

En aften med Siriuspatruljen

Mandag d. 12. marts kl. 19:00 har Sejlklubben inviteret Anders Kjærgaard til at komme og fortælle om arbejdet med Siriuspatruljen. De mange år i Grønland har han også brugt på at tage en lang række film og billeder, som han denne aften vil vise os. De er fantastisk smukke og giver os et unikt indblik i en anderledes del af det danske rige.

View Event →
Oct
1
10:00 AM10:00

AFRIGGERSEJLADS

ROSKILDE SEJLKLUB INVITERER ISEFJORDSKREDSENS KAPSEJLERE TIL
AFRIGGERSEJLADS FØRSTE SØNDAG I OKTOBER, 01/10.

Første båd i mål vinder - men vi starter forskudt :-)
Langsomste både starter kl. 10 og efter handicap følger de næste.
Du kan vælge mellem Afrigger-KAPsejlads og Afrigger-TURsejlads
Afrigger-KAPsejlads tæller med til næste års kredsmesterskab.

Se: ROSKILDE SEJLKLUB

View Event →
Mar
20
7:00 PM19:00

Temaaften: Klubudvikling DS

Med udgangspunkt i Klub og medlemsundersøgelsen Havets Motionister og ny viden fra DGI projektet Danmarksmesterskabet i Klubudvikling, præsenterer Dansk Sejlunion en række bud på hvor man kan begynde, eller hvordan man kan fortsætte, arbejdet med klubudvikling. 

View Event →
Jan
14
12:00 AM00:00

Deadline for forslag til generalforsamlingen 2017

Generalforsamling i Frederikssund Sejlklub finder inden udgangen af marts. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indsendt skriftligt til formanden senest den 15. januar. Kun forslag, der optages på dagsordenen, samt ændringsforslag til forslag optaget på dagsordenen, kan tages under afstemning. 

Se evt. klubbens vedtægter §13-17 for nærmere detaljer om generalforsamlingen.

View Event →
Jan
7
1:00 PM13:00

Nytårskur 2017

Der er ingen tilmelding, og det koster ingenting at deltage. Vi mødes lidt før kl. 13.00 og dækker bord i fællesskab. Tidligere har vi været mellem 30 - 45 personer, der har deltaget, men vi kan nemt være mange flere.

Lav èn af dine dejlige specialiteter, og lad os andre smage den, der er ingen grænser for, hvad du kan tage med, sild, pålæg, ost, salat osv. Det kan være koldt eller varmt mad, eller kage til kaffen, ja faktisk lige hvad du har lyst til…?

Kabysudvalget vil på klubbens vegne sørge for, at der er div. brød, smør, fedt, dug, kaffe, lys og servietter til alle. Øl og vand købes til klubpriser. – Vin, snaps og lign. medbringer I selv.

Kom og mød jeres klubkammerater til en hyggelig eftermiddag, i en særdeles afslappet atmosfære!

View Event →
Nov
25
to Nov 26

Dansk Sejlunions klubkonference

Sejlerglæden står i centrum for årets Klubkonference. Sejlerglæden er fællesnævneren, som sejlere kan samles om - uanset om man er til windsurf, kølbåd, joller, SUP eller andet. 

Årets Klubkonference bygger på seks forskellige temaer, som hver især viser vej til sejlerglæden. Det sker med afsæt i bl.a. resultaterne fra Havets Motionister-undersøgelsen, de første erfaringer fra Vild med Vand-projektet og oplevelser med Sejlsportsligaen, sejlerskoler og børn/unge-sejlads.

Tilmelding og yderligere information:
http://www.sejlsport.dk/mere/klubkonferencen

View Event →